Test: Har din chef psykopatiska drag?

Click here: => arursethew.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MTg6IlRlc3QgcHN5a29wYXQgY2hlZiI7fQ==


Han får taxa informationen til mig som jeg ikke havde råd til. Derfor kan jeg godt sætte mig ind i din frustration, over at ingen kan se hendes fejl, der er mennesker derude som vil kunne forstå dig fuldt ud, så tab ikke modet få dig nogle nye venner der ikke kender hende.

Jeg har læst din artikel om og om igen, og vil nu prøve at forklare hvad det er jeg har oplevet gennem det sidste halve års tid. Jeg har sågar fået beskeder fra vennen om at jeg bare skal blande mig udenom — og at det er mig der har ødelagt hele hendes liv — og at det hele faktisk ville være meget bedre, hvis jeg bare forsvandt. Hun vil heller ikke i skole, da hun siger at hun græder og har det skidt deroppe — fordi alle kigger mærkeligt efter hende og lyver om hende.

Følg os på Facebook

Eller har du en chef, en kollega eller et familiemedlem, som er ved at drive dig til vanvid? Så læs her, og bliv klogere på de mest almindelige greb en psykopat bruger til at terrorisere sine omgivelser. Jeg har selv mødt psykopater i forskellige sammenhænge og ikke mindst i forskellige hårdhedsgrader. Viden om, hvad der sker, og hvad du kan gøre, er vigtig, for ellers risikerer du selv at gå ned med flaget. Hvad er det, de gør? Mere om de forskellige metoder: 1. De udsætter dig for konstante angreb. Grundholdningen hos en psykopat er en konstant angrebsposition over for andre mennesker. Angrebene varieres i det uendelige, og de kommer hele tiden fra nye kanter. Lige så snart, du tror, du har styr på en anklage eller et krav, så kommer der bare noget nyt. Eller de samme angreb starter forfra med uformindsket styrke. Disse konstante angreb er udmattende for den, det går ud over, man er i en evig forsvarsposition og kommer efterhånden til at gå i en konstant tilstand af agtpågivenhed, frygt og stress. Man begynder også at tro, at det er én selv, der er noget galt med, for havde vi ikke lige lagt den konflikt eller den sag ned, som dukker op nu igen. Er jeg ved at blive tosset? Nej, det er du ikke, men forvent ikke sund fornuft eller rationel opførsel fra en psykopat. Det er angrebene og kampene, der er interessante for ham, ikke selve sagen. De finder dine svage punkter, og bruger dem derefter imod dig. Viser du sårbarhed, tvivl eller fortæller du om dig selv, så bliver det hele gemt og brugt imod dig ved enhver given lejlighed, hvor psykopaten har brug for dominans. Laver du en fejl eller viser svaghedstegn, så bliver det også gemt — og igen brugt ved en passende lejlighed. Normale mennesker forsøger at beskytte hinanden og ser igennem fingrene med fejl og mangler hos hinanden. Det er den måde mennesker normalt opretholder sunde, kærlige og tillidsfulde relationer. Det gælder ikke psykopater, de har ingen fornemmelse for, hvad der gør dig tryg og tillidsfuld, de ved kun, hvordan de skal tvinge dig til at dække deres behov for dominans, anerkendelse, respekt, kærlighed, sex, prestige, magt, og hvad de nu ellers mener, at de mangler. De presser dig til overdrevent loyalitet og til at holde ting hemmelige. De opbygger en stemning, hvor det er dem imod os. De har ekstremt brug for kontrol over mennesker, og de er i konstant forsvarsberedskab mod omgivelserne. Deres udgangspunkt er, at andre mennesker er trusler mod dem. Så enten er du imod dem, eller du er med dem, der er ingen mellemting. Men den paranoia trækker de så ned over dit hoved også, for du er også enten med dem eller imod dem i forhold til andre mennesker, og de stiller krav til dig om at bevise din loyalitet igen og igen. I alle forhold og hele tiden. Ethvert tilløb til kritik bliver ikke modtaget med velvilje, tværtimod, du bliver udsat for alle de redskaber en psykopat har, til at få dig til at makke ret og få dig til at gøre din uhyrlige handling god igen. Og så bliver det lagret for at blive brugt på et senere belejligt tidspunkt, hvor psykopaten har brug for at få dig til at underkaste dig. Hvad sker der med dig? Også selv om du også bliver mere og mere vred. Koste, hvad det koste vil. Du forsøger at argumentere og manipulere for at undgå at dække psykopatens behov, og du begynder selv at bruge nogle af psykopatens metoder. Anerkendelse, forståelse, opmærksomhed, kærlighed. Noget som han ikke er i stand til at give dig — ikke fordi han ikke vil, men fordi han ikke kan. Hvorfor gør psykopater, som de gør? De kan ikke gøre for det — de har en personlighedsforstyrrelse eller en karakterafvigelse, som mange eksperter mener, er opstået i de første 18 levemåneder, oftest på grund af seriøs omsorgssvigt i den periode — nogle eksperter mener, at det også kan være arveligt betinget. Nogle eksperter forklarer endvidere, at psykopatien er en tilstand, der skal kompensere for nogle dybereliggende svagheder i et menneske. Så det er altså en adfærd, der kommer fra nogle dybere psykologiske mangler, således at psykopaten faktisk er et følelsesmæssigt handicappet menneske, der kompenserer for sit handicap med en adfærd, der er fornuftig fra hans synsvinkel, men som vi andre — mildt sagt — har det noget svært ved. Psykopater kan ikke dække sine egne behov, de har aldrig fået lært den evne — derfor er de afhængige af andre mennesker til at få dækket deres behov. Men det skal være på psykopatens måde — og de er bundløse huller af udækkede behov. De kan ikke læse dine følelser og dit kropssprog, så de forstår ikke et kuk af det, hvis du græder eller skælder ud. De har ikke den stopklods, som vi andre har, der får os til at stoppe op i et angreb, når den anden bliver ked af det eller vred — de fortsætter ufortrødent og bliver grænseoverskridende. De er til gengæld rigtigt gode til at aflæse dine svagheder. Forskellen er, at dine svagheder kan de bruge til noget, det kan de ikke med dine følelser og behov. De kan jo alligevel ikke dække dine behov, de har fuldt op at gøre med at forsøge at få dækket deres egne. Konstant forsvars- og angrebssystem. Denne svaghed som psykopaten har, giver ham en konstant følelse af utilstrækkelighed, mindreværd og afmagt. Da det er en konstant følelse, så sættes der også et konstant forsvars- og angrebssystem op rundt om psykopaten. Det giver en konstant spændingstilstand, der blandt andet leder til prestige- og magtkampe. På grund af, at det indre følelsesliv er handikappet, så kompenserer psykopaten ved at fokusere på det ydre liv. Magt, penge og prestige bliver de vigtigste succesparametre, og virkemidlerne til at opnå magt, penge og prestige er kontrol og dominans. En psykopat lever i en konstant og altid eksisterende spændingstilstand. Det er ikke som os andre, der lever intenst en gang imellem. Vi gør det normalt kun i en krise, og det er for det meste en afgrænset periode, så kan vi slappe af igen. Den tilstand af krise og spænding er tilstede altid hos psykopaten, hele døgnet, alle dage, hele livet. Det er en del af psykopatien, og der kan ikke skrues ned for den. Det er et forsvarssystem for psykopaten, men udefra set er det et angrebssystem, for det er sådan, det virker på os andre. De kan ikke helbredes. Og en psykopat er heller ikke psykisk syg. Intelligente psykopater kan lære at leve indenfor samfundets regler, men det bliver aldrig naturligt for dem, og de vil altid føle sig anderledes og udenfor. Og vi andre vil slå os på deres forsøg på at skabe relationer til os, fordi vi ikke kan holde til den måde, de gør det på. Kvindelige psykopater Vi tænker for det meste på en mand, når vi tænker på psykopater. Mest fordi, der har været mest viden og forskning om mandlige psykopater. Da mange af karaktertrækkene for en psykopat netop er maskuline, og at der så vidt forskningen er flest mandlige psykopater, så er det en naturlig tanke. Men der er også kvindelige psykopater, og jeg har også haft nogle stykker af dem inde på livet. Når jeg hører historier om psykopater, så er der en lige fordeling af mænd og kvinder i disse historier. Den smule forskning, der er omkring kvindelige psykopater er, at de har de samme ret aggressive metoder som den mandlige psykopat, og at der er stort sammenfald af metoder og af den effekt, de efterlader sig på os andre. Dog gør mange kvindelige psykopater ofte mere brug af deres seksualitet, charme, manipulation og kvindelige list til at få deres vilje igennem. Målet er igen at få dominans og kontrol. Nogle gange sammen med en aggressiv adfærd, og andre gange i stedet for. Vi har alle psykopatiske træk. Når du læser beskrivelsen af psykopaternes teknikker, så kan du måske få den følelse, at du også selv er lidt psykopatisk. Det er du ikke! Men ingen af os er helt rene og gode mennesker, vi består af en lys side og en mørk side, og vi har alle nogle mørke sider og træk, der ligner psykopatens metoder — men vi har dem ikke hele tiden, og vi har dem ikke i så store og konstante mængder. Vi ville blive udmattede af så meget kamp i så lang tid — det bliver psykopaten tilsyneladende ikke. Sikkert fordi, det for ham er en nødvendighed, ikke et valg. Der er en test, der måler psykopati, og hvor der skal scores 40 point for, at man er psykopat. Når normale mennesker tager denne test, så får vi i gennemsnit en score på 6 point. En psykopat tager blot almindelige menneskelige træk og driver dem helt ud i det ekstreme. De har ikke andre relationelle virkemidler, så det er deres eneste chance for at forsøge at få deres behov dækket — behov, der ikke kan dækkes, desværre, så det er skruen uden ende. Det er også disse menneskelige træk, der gør, at vi andre ofte tror, vi kan bringe noget fornuft ind i en psykopats liv. Hvis vi nu fortæller ham, hvad han gør galt, så vil han da ændre det — ikke? Nej, for det kan han ikke. Der er selvfølgelig forskellige typer eller grader af psykopati. Meget litteratur bruger forskellige betegnelser: sociopat, narcissist, psykopat. Gennemgående er de fleste enige om, at der er tale om en eller flere personlighedsforstyrrelser, men med forskellige grader. De fleste af de psykopater, vi møder, er ligesom alle andre og er tilsyneladende velfungerende. Du kan kende dem ved, at de ofte er meget interessante, charmerende eller sexede. Men de har ingen samvittighed, og de er ikke i stand til at holde af et andet menneske. Uærlighed er et andet typisk karaktertræk hos en psykopat, og de ser ofte ned på os andre, fordi vi har samvittighed og forsøger at være ærlige. En psykopat ser samvittighed som et svaghedstegn. En psykopat vil vinde. Men han vil ikke nødvendigvis vinde på samme måde som os andre. En psykopat har vundet, hvis han har fået mennesker til at gøre ting, de normalt ikke ville gøre, eller hvis han har fået totalt magt over andre mennesker. Hvordan er ligegyldigt, det er resultatet og magten, der er vigtigst. Hvad kan du gøre? Den vigtigste regel i omgang med psykopater er, at du husker, at du ikke kan ændre dem. Du bliver nødt til at acceptere, at de er, som de er! Når du er i stand til at se dem og dette faktum klart, så har du et valg. På arbejdspladsen: Flyt dig! Undgå dem så meget som overhovedet muligt. Skift job, afdeling, område. Livet er simpelthen for kort til frivilligt at befinde sig i den boksering, som en psykopat skaber omkring sig selv. I familien: Flyt dig! Undgå dem så meget som overhovedet muligt. Kan det ikke lade sig gøre lige nu, så lær så meget om psykopati og narcisisme, som du overhovedet kan. Du risikerer at sidde fast, hvis du først går ind på den sti én gang. Prøv at betragte psykopaten igennem et indbildt væg af plexiglas, betragt hans adfærd i stedet for at reagere på den. Psykopater forsøger at få kontrol over det enkelte mennesker, men de har som regel en hel række af mennesker, de har kontrol over. De har brug for mange kilder til deres behovsdækning, fordi deres behov er så store og uudtømmelige. Og de går blot et andet sted hen, hvis du nægter at dække deres behov. Så stå imod og lad dem gå videre! Kilder: Ingjald Nissen, Martha Stout, Bente Klarlund Pedersen, Sune Bo Hansen We use this field to detect spam bots. If you fill this in, you will be marked as a spammer. I'd like to receive the free email course. Skriv dig op her Ingen spam. Du skriver dig op på min mailliste, og får artikler, videoer og noget om mine foredrag og andre begivenheder. Frameld dig nemt når du vil. Jeg har et spørgsmål til dig som jeg håber at få svar på. Jeg har snakket med en fyr i ca. Jeg har læst på google at disse mennesker kan være manipulerende og kan ødelægge én fuldstændig og at man bare skal holde sig helt væk fra dem. Hvad er dit råd til mig. Skal jeg holde mig væk? Han har lavet meget ballade som ung, har røget hash, sniffet, været voldelig, hvor han fx har brækket sin vens næse alvorligt. Og han har til dagen idag en mentor. Han var ærlig fra starten og det er jeg rigtig glad for. Han kan aldrig være neutral i sin humør. Enten er han rigtig glad eller rigtig trist! Han siger at han har været stabil nu i 2 år og skal igang med en videregående uddannelse snart. Han ryger ikke hash mere, han sniffer ikke og har holdt sig væk fra de dårlige venner. Han har to arbejde om dagen. Det ene arbejde er fra 8. Er dyssocial noget man kan vokse fra? Hvad skal jeg gøre? Hvis jeg i det tilfælde skal slutte det af, hvordan kan jeg sige det pænt til ham uden at han tror det pga. Jeg vil ikke få ham til at føle sig ikke elsket af folk pga sin diagnose. Jeg er nemlig selv socialpædagog studerende. Bliver jeg med ham eller skal jeg gå fra ham?! Jeg har ikke haft observeret ham over en længere periode, men sagen er den, at jeg hele tiden, mens vi har været sammen 2-3 år har lagt mærke til, at han ikke forstår mig, når jeg er ked af det. Vi var i Sverige her i weekenden, og vi blev uvenner. Det hele startede med, at jeg blev irriteret over, at han tog sig lang tid til at lave en spilleliste, når han bare kunne sætte noget på, nu hvor vi skulle til at lave mad han bruger tit lang tid på noget, når vi skal til at lave noget praktisk. Han beskyldte mig for, at sådan var det ikke, og jeg jo bare ville reagere sådan og sådan. Jeg insisterede på, at det jeg sagde var sandt, og at han bare kunne trykke play på noget. Herefter gik han ud i en længere smøre omkring, at hvis han bare gjorde det, så ville jeg jo enten blive sur eller ikke gide at høre hans musik osv. Han nægtede at tro på mig. Det gik så vidt, at jeg til sidst måtte sige, at jeg tænkte, at det var en god idé, at han kunne se en psykolog. Jeg insisterede på, at han så det fra min synsvinkel. Han har før hen gjort ting for at undgå bestemte reaktioner fra mig, at jeg blev sur eller irriteret, og disse har netop gjort mig sur og irriteret. Jeg har førhen været deprimeret, men jeg har det bedre nu. Han sagde også, det er fordi, han gør alle de ting for ikke at gøre mig sur??? Eller måske fordi jeg har gået til psykolog osv.??? Anyway, jeg gik op på et værelse i Sverige-huset, for det hele blev lidt for meget. Efter en rum tid gik jeg ned igen. Vi snakkede lidt om nogle andre ting. Jeg bliver irriteret og siger nej igen. Han bliver sur over, at det irriterer mig og ignorerer mig. Jeg sagde, jeg glædede mig til, vi skulle hjem, og det skulle jeg aldrig have sagt….. Han flyver ovenpå rasende og begynder at pakke hans ting. Jeg siger, at jeg ikke har lyst til at vi skal køre endnu, fordi vi stadig er sure på hinanden. Han råber ad mig, at så kunne jeg lade være at sige sådan noget, og at han tager hjem nu, så kunne jeg blive i Sverige vi havde kun 1 bil, det er hans mormors hus ude i ingenting. Jeg bliver så sindssygt ked af det over, at han forlader mig heroppe, så jeg tager lagenet og ryster alle tingene af sengen inkl. Han skriger og råber ad mig, og jeg fryser, fordi jeg bliver så bange for, hvad han vil gøre. Da han forlader værelset låser jeg og hyperventilerer og græder. Jeg er så bange for, hvad han vil gøre. Han snakker med sin mor i et helt roligt niveau nedenunder, kan jeg høre, og lyver overfor hende omkring vores tur og siger, at jeg gerne vil blive heroppe en ekstra dag. Han får taxa informationen til mig som jeg ikke havde råd til. Jeg siger, at jeg ikke takker ham, fordi han forlader mig. Men det har ikke været det samme siden…. Ingen familie eller venner, helt isoleret…. Og alligevel er jeg stadig i tvivl, om det bare er mig? Er det mig der er noget galt med? Er det os begge? Grunden til jeg tror, at det er ham der er psykopat er, at han sagde til mig på et tidspunkt, at han har overvejet hvorvidt han er det…. Jeg sender mit bidrag til oplysning her. Tænk om bare een enkelt kan lære at handle og ikke som jeg at forsøge at ændre. Det KAN IKKE LADE SIG GØRE. Jeg var sammen med manden i 15 år, og vi har fået to børn. De var 5 og 7, da vi blev skilt for ti år siden. Jeg har talt og talt og talt til hans fornuft og empati for at få ham til at forstå. Jeg endte med en svær depression og en psykisk diagnose! Det er et mareridt. Jeg øver mig hele tiden i at forsøge at forlige mig med tanken om, at jeg virkelig har gjort det bedste, jeg har kunnet for at blive hel og for at give så meget kærlighed og nærvær til ungerne som overhovedet muligt. Men jeg er i perioder dybt fortvivlet i mit hjerte over, hvilke skader mine unger har lidt. Jeg har forlængst lært at afskære kontakten til manden for at skåne mig selv. Det lykkes i en stor del af tiden. Nogle gange vælger jeg at bide fra mig men altid kun efter grundig overvejelse. Jeg er landet her på sitet, fordi jeg har indset, at jeg har brug for nogle værktøjer til rigtigt at komme ovenpå. Hej Har bare brug for at fortælle min historie. Jeg har været lederkollega med, hvad jeg er helt sikker på er, en kvindelig psykopat. Jeg havde været på min arbejdsplads i over 10 år år — og blev sagt op et ½ år efter hun var kommet til. Det halve år var et helvede med kontante angreb på mig — først fra hende og så fra flere og flere sider. Hun samlede folk om sig og lavede alliancer mod mig — folk jeg havde arbejdet sammen med i årevis. Få måneder senere var jeg totalt isoleret sjovt som hun sagde at jeg holdt hende ude. Jeg oplevede gentagende hvordan hun løgn helt uden skam i livet. Jeg forsøgte at tage en snak med hende tidligt i forløbet, hvor hun ender med at sidde og råbe og skrige ad mig — der gravede jeg min egen grav. Jeg kunne undervejs se, hvad hun gjorde, jeg så hvordan hun flyttede skatbrikkerne rundt og lavet et net omkring mig. Men jeg kunne intet gøre. Sjovt at du skriver det med hemmeligheder — jeg snakkede ikke med en sjæl om det i den periode og følte mig så loyal det har jeg gjort siden men kæmpede mig alene min egen dødskamp. Danne alliancer mod — og til sidst stod jeg helt alene isoleret fra alt. Jeg blev så afskediget og var helt lagt ned. Troede jeg intet var værd og intet kunne. Det er det værste jeg i hele mit liv har været udsat for. Selv nu frygter jeg hvad hun kan finde på — og overvejer at flytte fra det område hvor jeg bor og arbejde — og hvor hun også huserer. Hvor kan jeg gendende dette, har just været udsat for det samme efter 18 år på samme arbejdsplads, hvor det blev et helvede efter en tidligere kollega blev leder, hvorefter hun vendte sig mod mig. Det lykkedes dog ikke at få alle vendt mod mig, men at få mig fyret. Hvilket i sidste ende nok også er bedst, for så kom jeg væk Hej Dorte Jeg levede sammen med en kvinde i 4 år, der var som du beskriver en psykopat er. Det var lige ved at tage livet af mig, for jeg havde ikke set det før, eller lært om det. Så jeg troede bare at hun var lidt aggressiv og forkælet -vi er jo ikke alle ens osv. Så jeg prøvede at indordne mig, vende den anden kind til osv. Til sidst var kravene frygtelige jeg måtte f. Jeg anede ikke hvem jeg selv var og jeg kunne ikke gøre noget -andet end at forsøge at være endnu mere sød og hjælpsom. Så holdt vi en pause, på hendes initiativ, men da hun skulle have mig tilbage nu måtte jeg jo have lært lektien ville jeg ikke medmindre hun gik til psykolog. Det ville hun selvfølgelig ikke, så vi sluttede der. Så tænkte jeg at alt var i orden. Men det var det ikke, og siden har jeg haft svært ved at være i sammen med mennesker, der har en relation til hende. Det er især et problem fordi det er de færreste der tror at hun har fejl, de har jo kun set alle hendes charmerende sider. Så alle omkring hende hopper og springer for hende som altid, mens jeg egentlig føler mig lidt svigtet og skidt på, for jeg gav alt hvad jeg havde og kunne, uden at få noget tilbage. Det er selvfølgelig noget værre klynk, men årsagen til at jeg skriver er også, at jeg siden har mødt flere mænd der har været udsat for det samme. Min vurdering er, at der er mindst lige så mange kvinder der er psykopater, men det opdages sjældnere, fordi mænd, ligesom jeg, skjuler de blå mærker og er i stand til at holde kvinden væk, så vi ikke ender på sygehuset. Derudover taler vi ikke så meget om det, fordi det også er lidt pinligt for en mand, på den måde, at være svag. Tak for spændende læsning og den stor hjælp det er, at få sat ord og adfærd på problemet. Jeg har det ligesom dig. Hvis jeg begyndte at fortælle om mine oplevelser ville folk tro jeg er fuld af løgn. Jeg har enormt svært ved at komme videre og tænker og tænker og kan næsten ikke forstå og sætte ord på det jeg oplevede. Hej Louise Nej det er vildt. Jeg er ked af at høre at du har det ligesådan, det gør ofte hele sociallivet til noget kompliceret skidt, der ofte, slet ikke er rart. Hvor lang tid har du kæmpet for at komme ud af det? Det er 10 mdr siden jeg forlod ham. Jeg er begyndt at skrive mine oplevelser ned for at finde hoved og hale i det hele. Var det virkelig hvad jeg oplevede. Jeg er ked af at jeg bragte mine børn med ind i det. Jeg er også ked af at høre at du og dine børn led under det. Det er første gang i mit liv at jeg har mødt et menneske som ham. Det tog mig lang tid at finde ud af hvad han var. Hvor længe er det siden at du kom ud af forholdet? Det gør mig ondt at du har oplevet det du har og gennemgår det du gør her bagefter. Det er nøjagtig ligesom mig. Der skete og er sket nøjagtigt det samme. Tvivlen, kan det virkelig passe, var det det jeg oplevede, kan jeg have taget fejl? Men det har jeg ikke og du er det første menneske jeg taler med siden, som virkelig kan forstå det. Det er rart, tak! Jeg har også tænkt på at skrive oplevelserne ned, men jeg kan ikke samle det sammen, det er for skørt. Så jeg har begravet mig i arbejde i stedet for. Det giver en eller anden mening, og når jeg arbejder, tænker jeg ikke så ret tit på det. Det påvirker mig stadig som menneske og selvtilliden skal genopbygges, men jeg mærker ikke så meget til det når jeg arbejder. Jeg troede jeg hurtigt ville komme over det, men jeg kan høre på dig, at jeg skal forvente meget længere tid. Dertil kommer at en mand, der kom ind på arbejdet, var fyldt op af en fuldstændig tilsvarende oplevelse. Jeg spurgte om ikke han skulle hjem, for det var snart spisetid, og hans kone sad vel og ventede på ham? Mere skulle der ikke til før han fortalte at han var alene og havde det dårligt. Jeg spurgte hvor lang tid han havde døjet med at komme væk fra det og videre, og han svarede 8 år! Pyha, så er det op ad bakke. Tak fordi du skriver med mig om det, det giver mig mening. Jeg har talt med mine unger om det. Jeg har prøvet at finde nogle gode episoder frem men de mindes mere de dårlige ting der skete mens vi boede sammen med ham. Jeg ville egentlig sende dig min mail, men er hunderæd for at blive genkendt…tænk sig hvis han læser med. Jeg håber at du ser dine børn igen. Klart der ikke var plads til vores børn med sådanne nogle mennesker vi har mødt som fylder det hele og skal have opmærksomheden 100% Hej Louise Tak for dit brev, der er virkeligt meget at tale om og det varmer at vide, at du vil kunne forstå uden at det hele detaljeres. Du ved det bare. Det gør mig ondt at du skal kæmpe for at børnene kommer videre uden mén, og for hvert initiativ, ligger der timevis af tanker og analyser. Mine børn har heldigvis en rigtig god mor, der har kunnet kompensere da jeg fejlede. Jeg er ikke bange for at min x opdager mig, for hun kan ikke ramme mig mere -i hvert fald ikke på nogen måde der kan sammenlignes med det hun tidligere har gjort, så min mail er -ja måske ikke den mest fancy adresse, men den er også gammel. Jeg er, ligesom dig, blevet meget tilbageholdende og ville førhen have taget i byen eller noget. Men i aften har jeg arbejdet og nu er jeg dejlig træt. Godnat og hav en god weekend. Hej Louise Jeg har også som dig dårlig samvittighed over at have bragt mine børn ind i et forhold med en mand som så som min drømmefyr men som viste sig at være psykopat med stærke narcissistiske træk. Der er gået alt for mange år med ham, inden jeg tog beslutningen og stoppede forholdet og det kan godt ærge mig lidt…Men nu er jeg fri, fri til at have mine egne meninger, fri til at se dem jeg har lyst…. For jeg sad som mange andre i saksen, da jeg følte det var synd for ham og ville gerne redde ham… Men sådanne én kan ikke reddes… jeg har også skrevet en masse ting ned, for at få det vendt, for jeg følte det var mig som var gal på den… og mht familie, venner og mine børn… ja der kan jeg kun sige det samme som Michael…. Tak fordi du skrev om hvordan du har omfattet dit forhold til en psykopatisk kvinde, jeg voksede op med en søster som jeg nu kan se også har været psykopatisk, men alle mennesker for hun stadig vendt imod mig, bl. Derfor kan jeg godt sætte mig ind i din frustration, over at ingen kan se hendes fejl, der er mennesker derude som vil kunne forstå dig fuldt ud, så tab ikke modet få dig nogle nye venner der ikke kender hende. Pia Hej Pia Tak for dit brev og det gør mig ondt, at du har oplevet de ting. Du har fået det så tæt på og du har ingen mulighed for at distancere dig fra det, ligesom mig. Du er tvunget til at arbejde med problemet, da det er din egen datter der er involveret. Jeg har let ved at forstå dig, og jeg ved i dag, at det kun er mennesker der har oplevet psykopater tæt på, der kan forstå os. Jeg har fået etableret helt ny omgangskreds og flygter hvis der kommer sammenblanding. Jeg vil simpelthen ikke, for for at sige det lige ud, så er jeg bange for hende og de mennesker hun styrer. Jeg håber du er okay og kan løse din situation på en eller anden måde? Michael Kære Krestine Det var godt du kom væk, godt for dig og det kræver mange kræfter. Jeg er ked af at høre at du skulle kæmpe med de ting -specielt synes jeg at den med at ens børn og familie ikke kan accepteres er så uforståelig og ond. Jeg har det rigtig godt og hvor er jeg glad for at jeg er ude af det. Jeg har fået opbygget et socialt netværk med søde og normale mennesker, så i dag er jeg glad, udadvendt og i balance. Hav det godt og forkæl dig selv, det fortjener du. Jeg er ikke lige så vel skriven som andre og er ordblind. Men hold da op da jeg sad og læste dit om at være tæt på en psykopat. Jeg har levet i et forhold med en og kendt ham i 10 år vi har et barn sammen på 6 år. Lige før sønnen blev 5 år fik jeg mod til at flyttet fra ham men det er bestemt ikke det lettes at gøre for han fik mig i saksen flere gange ved at lov det nok skulle blive bedre. Der er også nået vold bag det her, samt han drikker og ja ryger ikke bare alm. Ja jeg er jo alt det forkert, dum, ordblind idiot, luder, dårlig mor, jeg ødelægger vores søn, jeg kunne blive ved. Han skriver ikke mails men smser til mig om at det er min skyld hans søn ikke bor hos ham. Han truer mig med at jeg mister vores søn. Han ville ønske min familie og jeg var døde for så fik han sin søn igen. Jeg har været der hvor jeg har prøvet at hjælpe ham men han kan ikke selv se at det er ham der er problemet. I lørdags gik jeg med til frokost sammen ved ham og det gik i et kort stykke tid så begyndt han igen og det havde vores søn dagen før sagt til mig den gå ikke mor med frokost sammen. Han var bare ude et øjeblik da han kom ind kom det, du er sindsyg og så begyndt vores søn at græde og ville med mig hjem. Der trøstede jeg ham og sagde du havde ret og vi skulle havde gjort det som du ville havde haft det med at mor var kørt med det sammen. Jeg kørt uden sønnen og nok efter ca. For han var lige kommet i tanke om sine kalender hjemme hos mor. Og jeg havde ikke spurgt mine familie om en stor fælles jul for sønnen havde lige snakket med sin mormor men de havde ikke ringet til hende. Og det var flere ting som han skrav der bare ikke passer. Men jeg er ved at gå ned begrund af at han beskylder mig for alt. Jeg er stoppet med at svare ham og vi ringer ikke og siger godnat det gjorde vi ellers så sønnen lige kunne fortælle lidt om hans dag for at far kunne være en del af det. Ja det gå også ud over sønnen for tidligere på mdr. Vores søn er meget knyttet til mig og er meget følsom lige som jeg er. Jeg er bange for hvad han kan finde på mod mig også i det tilfælde at han gå i statsamtet med det. Jeg ved der lidt mennesker der kender ham som mig også en tidligere kæreste som jeg har skravet sammen med det var hende der tog kontakt til mig. Men mange af dem han ellers ser ja de kender ham ikke på den måde heller ikke på hans arbejde. Begrund af alt det her valgt jeg en friskolen her i byen hvor vi bor for sønnen ville ikke kunne klare at komme væk fra det der er trygt for ham som skolen, vennerne og deres forældre som han er glad for. Har svært ved at finde ud af hvordan jeg skal forholde mig. Kære Dorte Min datter på 15 år har i 5 år kendt en fyr. En fyr der altid har haft tendens til at gøre det forkerte, og som roder sig ud i dumme ting. Siden før sommerferien er de begyndt at gå i seng med hinanden. Han vil ikke have, at andre skal vide til det, så han har fået hende til at lyve om det over for sine veninder. Han vil ikke være kæreste med hende. Hun har siden før sommerferien også skubbet flere og flere veninder fra sig — med den begrundelse, at de pisser hende af og lyver om hende. Hun vil heller ikke i skole, da hun siger at hun græder og har det skidt deroppe — fordi alle kigger mærkeligt efter hende og lyver om hende. Jeg har fået opkald fra forældre til de fortvivlede veninder — de kan slet ikke forstå, hvad der er sket. En forældre fortalte mig, at hendes ven styrede hende alt for meget. At han fik hende til at hoppe, når han havde brug for at hun hoppede. Ofte i forbindelse med fester eller besøg hos vennerne, er det endt med at hun er gået grædende hjem fra festen og ønskede at blive kørt ud til ham. Hendes forklaring var igen at folk løj omkring hende og bagtalte hende. Hun har også siden sommerferien reageret meget voldsomt derhjemme. Blevet truende og ekstrem strid. Jeg fandt ud af, at hver gang hun skulle i byen — så begyndte skriveriet til hende. Hvem er du sammen med, hvor er du…osv Hvis han fandt ud af, at hun var sammen med nogen, der egentlig ikke brød sig om ham, så begyndte han at kalde hende løgner, luder og so mv. Truede hende med at blokere hende og aldrig ville se hende igen, hvis hun ikke trak sig med det samme. Jeg kan læse i kommentarerne, at hun er fuldstændig forgabt i ham og vil gøre stort set alt, for at blive gode venner med ham igen.. Han har sågar fået hende til at blive hjemme flere dage — bare fordi han ikke ville have, at hun gik ud. På et tidspunkt er han influenza syg — og han skriver til hende, at hun skal dræbe ham, for han kan ikke holde det ud længere. Der sender han et billede til hende, hvor han holder en kniv på halsen af sig selv. Hun går naturligvis i panik. Han kører rundt i humøret. Til tider spiller han lidt med på forgabelsen og sender hjerter mv. Jeg har forsøgt at snakke med hende om problemet, men hun får det nu vendt til, at jeg også lyver over for hende. Selv om hun nu også ved, at jeg har læst det hele sort på hvidt, så kan hun stadig ikke se noget forkert i det han gør. Hun siger, at han altid er der for hende, at det kun er ham der kan hjælpe hende, hvis hun har det skidt. I øjeblikket er det gået så vidt, så vi stort set ikke kan snakke sammen. Vi er gået til Familiehuset for at få hjælp — har første møde i næste uge. Hun går til skolepsykolog. Jeg har sågar fået beskeder fra vennen om at jeg bare skal blande mig udenom — og at det er mig der har ødelagt hele hendes liv — og at det hele faktisk ville være meget bedre, hvis jeg bare forsvandt. Det har han nu også fået hende overbevist om, så hun er truer med at flytte fra os for at slippe for mig. Hun truer også med at tage livet af sig selv, hvis vi forbyder hende at se ham. Hun siger at ingen vil snakke med hende, og alle vender hende ryggen. Men når vi snakker med andre, er det jo lige modsat. På de gode dage er hun smilende, lattermild og glad. Jeg er virkelig i vildrede — og jeg aner ikke om jeg skal gå lægevejen og forsøge at få min datter indlagt — eller hvad jeg skal gøre. Jeg kunne også nikke genkendende til alt i artiklen og bogen… Har i 6 år set en gift mand, i starten var han cool nok, han satte mig ikke noget i sigte og sagde klart og tydligt han ikke skulle skilles. Siden 2014 var han dast besluttet på det skulle være os da jeg satte ultimatum, kunne simpelthen ikke være sammen med en gift mand. Jeg døjer med psyken det kendte han alt til og hjalp mig, vi sås hver uge han mødte min familie og nogle af mine venner. Jeg stolet aldrig helt på ham da han jo var gift men han kunne tale som få og jeg vidste han elsket mig højt. Det blev udskudt mdr efter mdr hvor han ville fortælle konen og børnene det… Han kunne ikke leve uden mig og bad mig vente på ham for det var alt værd…. Vi skulle giftes til august og have et barn sammen sagde han. Har kimet ham ned i sommeren da jeg var som besat efter at få svar….. Han giver mig et tilhold!! Også selvom jeg ikke opsøgte ham. Er sønderknust og var indlagt på psyk i sommers…. Værst af alt er at jeg savner ham!!! Selvom han er så ond og modbydelig og har nu hørt fra alle at han virkelig er en psykopat. Føler ikke jeg kan leve uden ham…. Jeg ved det lyder sygt og dumt… Men jeg ønsker at se ham…. Også selvom det ikke hjælper som alle siger….. Vh hende med borderline der kæmper en kamp hver dag……… Er det en forudsætning, at man er optaget af magt og prestige for at blive diagnosticeret med psykopati? Jeg synes, det kan være svært at gennemskue, hvorvidt man har med en psykopat, en borderline personlighedsforstyrret eller bipolar person at gøre…? De tre diagnosers træk minder om hinanden, synes jeg. Særligt hvis det er borderlinetræk uden selvskadende adfærd eller bipolar syndrom uden større maniske udsving… Kære Marie Jeg er ikke kvalificeret til at udstede diagnoser, hverken på psykopater eller andre personlighedsforstyrrelser eller psykiske sygdomme. Når jeg skriver om psykopater, så giver jeg den viden videre, som eksperter har skrevet og talt om. Men eksperterne er meget enige om, at har man en personlighedsforstyrrelse som Dyssocial, Antisocial eller Narcissistisk de diagnoser, der ligger bag ved ordet psykopat , så har man meget ofte også andre personlighedsforstyrrelser, afhængigheder eller andre diagnoser. Så det er ikke så nemt at skelne, som det umiddelbart ser ud til, når man ser en liste over kendetegn for den enkelte diagnose. Nogle at trækkene for en psykopat er at føle sig berettiget til mere end andre, ligesådan er mangel på et indre følelsesliv skiftet ud med stor fokus på den ydre rolle og på kontrol. Det kan være som ydre magt og prestige, men det kan også være det at have magten i sin familie, der er i fokus i stedet for. Det vigtigste — synes jeg — er ikke så meget hvilken kasse, vi kan putte et andet menneske i, men at vurdere om vi har med et menneske at gøre, hvis adfærd skader andre mennesker, herunder os. Og hvor det menneske ikke føler anger over sin opførsel, og derved ikke reelt ændrer opførsel, hvis man beder dem om det. Hvis vi har sådant et direkte skadeligt menneske inde på livet — diagnose eller ikke diagnose — så er det ok at beskytte sig selv — og se at komme væk! Kærlig hilsen Dorte Hej Dorte Så er vi i fælden igen…Jeg har 3 børn med min eks kone og vi har været skilt i knap 7 år. Jeg har fundet mig en sød kæreste efter vi blev skilt og flyttede sammen efter et halvt års tid efter jeg blev skilt. I al den tid jeg har været skilt har vi følt at der hele tiden var noget galt mellem min eks kone og os. Der var altid en røv der kløede hos hende. Vi fik gang i nogle samarbejdskurser og det hjalp lidt. Sidste år meldte vi min eks kone til kommunen for omsorgssvigt pga. Vi fik hende i afvænning troede vi men det gik hurtigt ned af bakke så jeg fik hende på afrusningsophold lige inden sommerferien og derefter på behandlingsophold for alkoholikere. I sidste uge var hendes far og stedmor oppe og besøge min eks kone på behandlingscentret hvor stedmoren sagde at hun er en dårlig mor og hun kunne ikke gøre noget ordenligt. Det resulterede i en ordenligt nedtur for min eks kone hvor hun drak igen men fik lov at fortsætte behandlingen. Vi har bedt min eks svigermor selv fortælle børnene at hun ikke er deres ægte mormor og det har hun gjort men nu kan vi høre der kommer flere manipulerende ting fra børnene og det er hende der har stået bag al balladen med min eks kone. Hun er blevet manipuleret med fra da hun var lille og der er sket mange grimme ting i hendes opvækst som hun nu skal til at rydde op i. Jeg kan også huske flere episoder hvor eks svigermoren har manipuleret med mig da jeg boede sammen med eks konen men jeg kunne ikke finde ud hvad der var galt før nu. Vores problem er nu, at vi kan se mine børn bliver manipuleret med selvom vi lige har haft en ordenligt diskussion med eks svigermor om hvordan vi vil have samværet skal foregå. De har altid fået store gaver uden for jul og fødselsdage, i tide og mest i utide af mormor. Hun har købt børnene for hun kan ikke andet. Min eks kone er ved at få styr på hendes liv og kan nu så småt begynde at se hvad hun har været udsat for og der kommer flere lig frem. Hvordan agerer vi bedst i forhold til den manipulerende mormor, med hensyn til børnene. Min eks kone er ved at indse at hun skal starte fra nul uden familie hvis hun skal ud af det. Mvh Den Rådvildes kæreste Jeg synes Dorte skriver det meget tydeligt i sin artike. Afgræns og begræns din, og børnenes kontakt med den svigermor, mormor! Måske skulle din ex også holde pause i en længere periode, fra kontakt med sin mor? Hun er skadelig for alle, især for børnene der ikke kan gennemskue hendes spil. Hvordan ville jeres liv være uden hende? Hvorfor skal tre voksne og tre børn døje med en persons skadelige påvirkninger? Tak for din kommentar Gunna! Det er nok osse den model vi selv hælder til, der kommer aldrig til at udspringe noget godt fra hende! Hun er jo trods alt det bedste bud de har haft på en mormor. I alle årene har hun snakket grimt om deres rigtige mormor som desværre osse var alkoholiker, men jo ikke nødvendigvis et dårligt menneske af den grund til både børnene og ikke mindst deres mor, min ekskone. Hun er først nu på behandlingshjemmet ved at få lukket op for den del af hendes liv, og vil nu til bunds i hvad der egentlig foregik i hendes barndom. Hun har nemlig en grum mistanke om at meget af det hun er blevet fortalt, har været grov manipulation fra stedmoderen side. Men hun var jo bare et barn, der som du skriver, ikke havde en chance for at gennemskue hvad der foregik. Vi vil så gerne skærme børnene for at få disse negative tanker om deres rigtige mormor, i hvert fald synes vi at de selv skal have lov til at danne deres egen mening om hende når den rette tid kommer. Hvorom alting er; hun skal i hvert fald holdes ude i periferien af deres liv! Hvis du læser ned i alle de kommentarer, der er fra alle mulige mennesker under artiklen, så vil do også se, at rigtigt mange er fra mænd, der netop kender kvindelige psykopater. Hvor er det skræmmende at læse. Jeg kan nikke genkendende til alt. Har kendt en i snart 2 år. Det sidste år var det blevet mere og mere ekstremt. Alle så det alle advarede mig, men jeg så ingenting. Han er kriminel narkoman osv. Hele hans liv har været en gang svigt. Mit liv har været som blommen i et æg og jeg følte jeg ville gi igen gi ham noget af den kærlighed som jeg havde fået. Jeg ville ham det kun godt. Alt i din artikel passer på mig. Slutningsvis jeg er taget på ferie for at løsne mig. Jeg har heldigvis nogle gode venner tilbage selvom de har været jaget væk af ham. Men selv nu forfølger han mig. Han kontaktet mig ikke men sidder i mit hovede og kører stadig rundt med mig. Jeg sidder og græder konstant så langt har han fået mig ud. To gange har jeg prøvet selvmord. Jeg ved virkelig ikke hvordan mit liv skal gå videre når jeg kommer hjem. Er blevet skilt efter 36års ægteskab også mistet min ene datter da hun ikke vil ha kontakt til mig når jeg havde det med ham osv. Er bange for at miste mine venner igen. Hilsen Pia Tak for den meget præcise artikel. Jeg fandt for 1,5 år siden ud af at jeg er datter af en narcissistisk mor. Det var netop Karyll McBrides bog: Bliver jeg nogensinde god nok, som endelig løste mysteriet om, hvorfor jeg egentligt ikke brød mig om min mor. Min mor var også begyndt at mishandle mine børn psykisk, og jeg er i dag rigtigt glad for at jeg fik hende smidt ud af mit liv. Min mor har sandsynligvis diagnosen borderline oveni den narcissistiske personlighedsforstyrrelse. Set i bagklogsskabens ulidelige klare lys, har der været mange tegn undervejs på at der var noget helt galt med hendes adfærd, men desværre har emnet ikke været meget behandlet i medierne. Når en forælder er narcissist, rammer det hele familien. Jeg har derfor oprettet en facebook-gruppe for personer som har brudt med et narcissistisk familiemedlem. Gruppen hedder Overlevere fra familier ramt af narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Der er tale om en hemmelig gruppe, da emnet desværre stadig er meget tabubelagt ude i samfundet. I gruppen kan man møde ligesindende og få støtte til den vanskelige proces det er at finde ind til sin egen kerne og opbygge sit liv på ny fra et nyt udgangspunkt med den historie man nu bærer med sig. MVH Mette Hej Mette, Jeg fandt også ud af for 1,5 år siden at min mor har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Jeg har i de sidste 20 år arbejdet meget ihærdigt med mig selv, men blev ved at hænge fast i forholdet til min mor som mildest talt aldrig har været godt. Og læste tilfældigt om personlighedsforstyrrelsen. Og alt passede bare sammen. Hvor ville jeg gerne have vidst noget om emnet for mange år siden, for så havde det hele været nemmere at forstå. Til tider har hun truet med selvmord, bare for at få opmærksomhed. Udefra set er hun en sød og meget hjælpsom kvinde, men efter at have fået øje på forstyrrelsen, kan jeg se at alt er nøje tilrettelagt for at sætte hende i det bedste lys, til enhver tid. Og vi, hendes børn, skal gøre alt for at udfylde det store bundløse hul, hvor hun har brug for opmærksomhed. Jeg er endelig ved at vikle mig ud af edderkoppespindet, men hvor er det godt at der bliver talt om emnet, for hold op hvor er det belastende at have sådan en forælder. Mvh Tina Hej Tina En narcissistisk forælder snyder omgivelserne til at tro at vedkommende er den bedste forælder for sine børn. Min mor kunne også være meget flink og hjælpsom, men så i løbet af et split-sekund kunne hun ændre adfærd og begynde at nedgøre mig på alle mulige måder. Hun kørte psykisk på mig, og begyndte at remse alle de fejl op som hun mente der var i mit liv. Det var meget grænseoverskridende, og jeg er blevet følelsesmæssigt svigtet. Jeg tror at den eneste grund til at jeg er i live i dag er at jeg delvist voksede op hos mine bedsteforældre, som jeg ofte var sammen med når min mor skulle på arbejde om aftenen og om natten. Dér fik jeg den kærlighed og opmærksomhed som min mor ikke kunne give mig. Desværre fandt min mor en kæreste da jeg var 6 år gammel, og vi flyttede til en anden by. Den nye kæreste var også narcissist, og kunne ikke lide mine bedsteforældre. Min mor fik et barn med ham, min lillesøster, som blev hendes favoritbarn. Da min lillesøster var 2,5 år gammel, gik forholdet imellem min mor og hendes kæreste i stykker og min mor flyttede til en anden del af landet. Jeg fik igen kontakt til mine bedsteforældre. Desværre døde min farmor kun 4 år efter at kontakten var genetableret. Min lillesøster er selv gået hen og blevet narcissist. Vi ses ikke mere, da jeg ikke kan holde hendes adfærd ud. Hun har godt nok indset at min mor er psykisk skrøbelig, men tror fejlagtigt, selvom hun er uddannet praktiserende læge, at det skyldes at der har været så mange problemer med mig. Jeg er nemligendt med at få den rolle som det sorte får i familien. Sådan er det i familier ramt af narcissisme. Man bliver tildelt en rolle, og den rolle kan man ikke komme ud af. Der er ikke andet at gøre end at flygte. Hvordan udvikler en narcissist sig? En narcissist udvikler sig ved at vedkommende ikke får tilstrækkelig med opmærksomhed i den tidligste barndom. Skaden sker allerede i 0-18 måneders alderen. Derfor vil narcissisten ikke selv være bevidst om at vedkommende er problemet. Der opstår dog et behov hos narcissisten for at vedkommende skal blive bekræftet. Denne bekræftelse opnår narcissisten ved at nedgøre andre. De finder sig et offer, indenfor familien, og udnytter så dette offer til deres egen fordel. Jeg har oprettet en hemmelig gruppe på Facebook for overlevere fra familier ramt af narcissisme. Her kan man støtte hinanden i den proces der er at komme sig over en narcissistisk familie og møde andre med samme baggrund. Hvis du sender en venne-anmodning på siden: , skulle det blive muligt for dig at blive medlem af gruppen. De bedste hilsner fra Mette Hej Dorte, Jeg ligger mit i en skilsmisse med min irske ex hustru. Og jeg har flere gange kigget på din side her. Og jeg kan relatere til alt hvad du skriver. Efter mange års følelse af lige nøjagtigt hvordan du beskriver det at være sammen med en psykopat, blev der endelig sat en stopper for det. Efter at jeg i nogle år ikke havde taget mig ordentlig af hende, plejet hende og brugt alle mine penge på hende. Det var nu rigtigt dejligt for mig, for jeg var endt i en depression, og jeg skulle have forladt det forhold for mange år siden, men kunne pga børn og mit tro på familie livet. Jeg kan se nu at var måske forkert. Sidste sommer sluttede vi så ægteskabet, mine børn, en dreng på 6 og en pige på 8, får besked og jeg flytter ud. Hurtigt derefter, forfandler det hele sig til et mareridt. Men hun begynder lige pludselgi at vil have penge til alt, jeg skal give til det ene og det andet. Hun har ikke noget arbejde, så der var kun min indtægt. Jeg vælger så at lukke kassen i da hun jo hor forladt mig til fordel for en rig ældre mand hun vidste bare ikke jeg vidste det Og så skal jeg love for at jeg så en anden side af hende. Hun var aldrig betænksom, eller havde forståelse for andre, embati osv var en mangle vare. Det hele drejede sig om hende, ikke en gang vores børn. Men det blev ligepludselig til et mareridt. Grådighed, og et meget koldt sprog i mod mig. Anklager om alt muligt, vold, temperament og alt hvad man kan forstille sig. Fælder så hun kunne melde mig til politiet, det hus som vi begge ejer, skiftede alle låse i, fordi hen mente at jeg tog ting ud af det. Hun tog børnene væk fra mig, så jeg kun havde dem når det passede hende. Og sådan kan jeg blive ved. I snart 9 mdr har jeg modtaget email, SMS, hvor hun beskylder mig at alt muligt, at have gjort hende forældre syge, mentalt ødeligge vores børn osv osv. Jeg er en følsom mand, som desværre har bosat mig i Irland, og så nu går dette igennem. Mine børn vil ikke være hos deres mor, men hun kan ikke se at de ikke vil og mener at hun skal passe dem og opdrage dem. Og så mener hun at jeg skal betale 13,000 kr om mdr, plus give hende et hus. Jeg har slet ikke de penge, og hvis jeg ikke kunne, så kunne jeg få forskud på min arv, så jeg kunne betale hende. Alt dette har jeg aldrig set fra hendes side før, og jeg føler at hun har fundet en mand som har alle disse sider, men at hun faktisk er meget sådan , og at mens vi var sammen, fik jeg det bedste ud af hende. Nu får denne ny mand så det værste ud af hende, for jeg mener ikke hun er stabil og hun kan jo ikke tag ansvar for noget, selv sig og sine børn. Det var altid min skyld, det var min skyld at hun måtte falde i armene på denne mand, det har altid være andres skyld. Hun er lige som du beskriver, men nok i en mild grad, indtil vi gik fra hinanden. Hvordan lærer jeg at leve med hende. Jeg ser hende 8-10 gange hver uge, da hun mener at det er OK at vores børn bliver kastet imellem os, og jeg kan ikke komme i retten endnu. Jeg kunne bruge din artikel rigtig meget, den griber virkelig alt det jeg oplever i min hverdag. Jeg vil prøve at forklare hvad jeg mener, for jeg føler mig som sorteper eller den der har gjort noget forkert og jeg ved det tit er den effekt disse mennesker har på os. For 5 år siden opdagede min mands eks at jeg eksisterede. Det var et drama uden lige. Ret hurtigt måtte sønnen ikke komme når jeg var her og hun skulle vide alt hvad der foregik hos os. Der har altid fra dag 1 været ballade. Dette gjorde at hun nægtede at udlevere drengen, at de var i fogedretten, statsforvaltningen mange — det værste var den konstante afhøring af mig. Min mand blev presset til at afhøre mig hver gang han skulle have søn omkring det her………….. Det blev efterhånden noget som fyldte rigtig meget og jeg følte i den grad hun udøvede splitting imod os som par. Jeg følte faktisk hun var misundelig på det jeg havde — at jeg boede sammen med en mand og har et godt liv. Det hun har forsøgt tre gange uden held….. Der går ikke lang tid så får jeg en henvendelse fra en gammel efterskole veninde. Det viser sig hun har mødt eks en enkelt gang og der er blevet venner på facebook efter nogle år og har snakket meget sammen. Da det går op for eks at jeg er venner med hende her afskærer hun kontakten helt. Jeg har set deres mails og der er intet forkert i det de har snakket om, men eks føler sig helt sikkert udleveret og føler hun har sagt noget hun ikke burde. Nu er hendes teori at jeg er spionen…………. Eksen kontakter alle omkring hende som de har snakket om i et forsøg på at få bevist at det er mig der har gjort det. Alle skyts har hun brugt imod mig i gennem meget lang tid og jeg har aldrig fået lov at forsvare mig. Igennem meget lang tid skrev jeg en blog. Noget jeg var glad for og her kunne jeg få luft og få lov at dele mine tanker. Jeg indrømmer gerne jeg kom ind på det her jaloux kvindemenneske som jeg følte forfulgte mig og forsøgte at ødelægge min familie. Jeg tænkte slet ikke på at hun læste med…………. Der blev indkaldt til mæglingsmøde i fogedretten hvor jeg blev hængt ud til at være den værste person på jorden. Jeg havde skyld i alt og hun intet — hun kunne ikke se hun havde gjort noget forkert. Hun meldte mig til politet og har sidenhen afpresset min mand for mange penge………… Politet kontaktede mig og sagde de mente det skyldtes jalousi. Nu her efter 5 år er hun fortsat på nakken af mig. Ikke direkte mig, men min mand får kontant af vide at jeg er skyld i hendes sygdom og stress. Jeg er skyld i at hun er sygemeldt og jeg har ødelagt hendes liv, og hun stopper ikke hun bliver ved og ved og kører i den samme rille og kommer ikke videre. Hun hader mig til evig tid, og min mand skal gå fra mig for det ender jo alligevel. Deres søn hader mig også han er 8 år og en glad og tilpas dreng sønnen må ikke komme flere weekender i træk så længe han bor sammen med mig osv osv — er det sådan en kvindelig psykopater reagerer? Og det får vel aldrig ende? Dette her er simpelthen det bedst beskrevede om min bror der nogensinde er formuleret, hele min barndom har været præget af det du skriver om, det er alt for komplekst til at beskrive i få ord, så jeg læser hvert ord med lettelse, tak, tusind tak for at sætte det hele i relief for mig, nok også mange andre, men det var lige hvad jeg havde brug for at blive bekræftet i,,, det er ikke mig der er noget galt med.. Min bror er for nylig død, og nu står familien og forstår ikke at jeg ikke ønskede at deltage i hans bisættelse, men jeg ønsker ikke at hylde de minder der er så forskruede og så forkerte, på grund af hans adfærd, nu vil jeg ihvertfald fortsætte mit liv, med glæde sorg, og alt det livet er , og mere til.. Tak for artiklen, den er livsændrende… Mvh. Kære Helle Tusind tak for din kommentar — jeg bliver så kisteglad, hver gang noget af det, jeg skriver har kunnet bruges af andre. Specielt hvis det har haft den virkning, at du nu VED, at det absolut ikke er din skyld — noget af det! Og tillykke med din beslutning om ikke at stille op til flere løgne og fortielser og falske glansbilleder. Din famile har brug for benægtelsen og billedet af en god familie, og lad dem gøre, som de har brug for. Men flot at du ikke — for fredens og idyllens og konfliktskyhedens skyld — lader dig trække ind i situationer, du ikke kan stå inde for. Du har brug for at behandle din sorg, om ikke andet så din sorg over ikke at have den bror, du gerne ville have. Og din sorg over, at du ikke har den familie, du har fortjent. Og den sorg håber jeg, du finder andre, der kan støtte dig i, og hjælpe dig igennem. Al mulig god vind på din vej herfra — og igen tak. Kærlig hilsen Dorte Hej. Jeg har læst alle indlæg her og trænger bare til at få luft for mine frustrationer, min datter på 24 bor sammen med en fyr på 29. Nu er der så sket det at han har slået hende, hun kom hjem og havde besluttet sig for at flytte fra ham, vi har set på flere lejligheder. Vi flyttede flere af hendes ting, og da kom jeg til at tage en lille kande med hjem, hjemme så jeg at kanden indeholdt testetoron + sprøjte og nål. Min datter fortæller at han er aggressiv og kalder hende alt muligt, grimme luder, du er tyk og grim osv. Nu sker der så det at hun er taget tilbage til lejligheden, hun fortæller at han opholder sig hos sine forældre, så hun kan godt være der. Jeg er fortvivlet… jeg ved han er i lejligheden og jeg ved også at han manipulerer hende så hun fjerner sig fra os, han er sød og charmerende, når han er i det´ humør. Jeg har virkelig svært ved at acceptere en svigersøn, der slår min datter, men omvendt så mister jeg hende hvis jeg ikke vil have ham inden for min dør…. For det første TAK for en side hvor jeg endelig kan få nogle relevante brugbare svar til min egen situation, og TAK til alle jer andre for at dele jeres historie her, så jeg ved, at jeg ikke er alene. Det er jeg meget taknemlig for. Min situation kort: Min mor er psykopat. Hun var gift med min far I over 40 år. Han døde af kræft for ca. Han var underkuet, men så heller ikke grænser som noget jeg havde ret til at have. Mit brud med min mor skete mens min far var syg. Der var jeg 39. Jeg havde for en gangs skyld været gennem et psykologforløb, og havde endelig fået øjnene op for, hvad det var der foregik i min familie. ENDELIG giver hun slip på mig.. Min eneste bror fyldte kort tid efter 40 år. Han ville holde fødselsdagen hos vores forældre. Jeg ringede og forklarede min bror, at jeg ikke kunne eller ville sætte mine ben i deres hus mere, så længe min mor var til stede, og jeg forklarede ham også hvorfor. At det jeg gjorde var at sætte grænser, og at jeg aldrig har foragtet min far. Min mor isolerede nu min far fra hans egen familie — igen det det var sket i flere lange perioder af deres liv , og brugte min voksne søn 19 år, som bor hos hans far , til at fortælle mig hvad hun mente jeg måtte få at vide omkring min far og hans sygdom. Det var min søn der blev nødt til at fortælle mig, at min far var død. Ved min fars begravelse holdt hun en tale om hvor fantastisk hendes og min fars kærlighed til hinanden havde været, og at vi alle skulle være MEGET heldige, hvis vi nogensinde kom til at opleve sådan en kærlighed. JEG KENDER EN HELT ANDEN SANDHED. Har set den, har mærket den, har hørt den og fået fortalt denne sandhed af min far på tomandshånd i 39 år. Situationen idag er at min søn, nu 21, som bor hos sin far, skal til at på universitetet i den by min mor bor I, og at min søn er ved at gå i panik over at han ikke har fundet en bolig i byen. Jeg HAR for ca. Min søn har senere fortalt mig, at han i den grad var glad for at jeg gjorde det, så han bedre kunne forstå, hvad min mor er. For han kan godt se det- langt hen af vejen.. Han skal nok passe på hende så godt han kan hvis han må tage hende med ud at besøge mormor.. Jeg har fortalt min mor, da jeg slog hånden af hende for flere år siden, at hun IKKE fik kontakt med min datter mere heller. Min opgave er at passe på mine børn. Punktum Jeg er ikke i tvivl om, at min mor er godt på vej ind i hovedet på min søn nu.. Jeg er RÆDSELSSLAGEN og aner ikke hvordan jeg skal få min ellers så fornuftige søn, til at forstå, at det er jordens dårligste ide, at han flytter ind ved min mor.. Han er voksen, og han bestemmer selv, det er jeg meget bevidst om, men han er i farre nu. Med venlig hilsen Maj Kære Maj Tak for at du deler dine erfaringer. Og hvor er det dejligt at høre, at du har fundet en vej ud af din mors egoistiske og skadende adfærd. Du ved godt, at det hun gør, mod dig og mod resten af medlemmerne i familien, er psykiske overgreb og psykisk vold, ikke? I hår blå mærker på sjælen, også kaldet traumer, af hendes adfærd. Husk også at giftige mødre bliver til lige så giftige bedstemødre. Det, du kan gøre, er det, du gør. At sørge for at dine børn er beskyttet mod de overgreb, som din mor vil udsætte dem for. På nøjagtigt samme måde, som du ville gøre, hvis dine børn blev udsat for fysisk vold af hende — eller af hvilken som helst anden person. De har kun dig til at forsvare sig. Og forhåbentligt også deres far? Et barn på 14 kan ikke vurdere det spil, der foregår i en psykopats eller narcissist hjerne. Et ung på 21 kan heller ikke. De møder en overmagt, som de ikke har nogen redskaber til at håndtere. Ingen af os har faktisk redskaber til at håndtere dem — vi forventer ikke, og er derfor heller ikke opdraget til at kunne håndtere så massiv udnyttelse, som de personlighedsforstyrrelser påfører os. De er derfor, vi bliver traumatiserede. Vi kommer med tillid, og vi mødes af udnyttelse. Så det, du kan gøre, er først og fremmest at gøre, hvad du gør. Kæmpe og argumentere og om nødvendigt udstikke forbud mod, at dine børn kommer i kontakt med deres mormor. Og lade det få konsekvenser for din søn, hvis han går imod dig. Du ved bedst, hvad der skal til. Hvis det lykkes din mor at charmere sig ind på din søn, og du ikke kan skabe en afstand mellem dem, så er der ikke meget andet at gøre end at krydse fingre for, at I har opdraget ham til at være en fornuftig ung mand. Har han fået sundhed med hjemmefra, så vil han på et tidspunkt gennemskue sin mormor, og gøre det samme, som du har gjort. Det kan godt være, at det tager tid, men når det sker, så har han brug for dig. Fortæl ham, hvad han kan forvente. Men fortæl ham også, at du vil være der for ham, når han får brug for det. Men først når han er parat til at tage skridtet væk igen — du skal ikke blive et gidsel i de dramaer, som din mor kan lave i din søns liv. Du er kommet fri, og du skal ikke — under nogen omstændigheder — ind i det igen. Heller ikke igennem dine børn! Du har brug for at leve dit liv så godt og rigt og roligt, som du overhovedet kan. Kun på den måde får du overskud til at kunne hjælpe dine børn, når og hvis de får brug for det. Søg gerne hjælp til dig selv, det er en rigtig god ting at have en terapeut eller samtalepartner i det forløb, så du kan beholde din sunde fornuft. Og lade det få konsekvenser for din søn, hvis han går imod dig. Du ved bedst, hvad der skal til. Er det ikke at gå psykopatens ærinde — skabe splid? Jeg synes, det er et farligt råd. Tænk om Majs søn vælger mormorens side. Tiden går, og pludselig kan det være for sent for ham at åbne sig for mor. Vi er alle dødelige. Snarere end at insistere på adskillelse, så ville jeg hellere insistere på sandheden. Og du er velkommen til at få så meget luft her, som du overhovedet orker… Din situation er svær, det er altid svært at se sine børn på vej ud i problemer. Hun er voksen, og kan derfor gøre, som hun vil. Men i dine øjne vil hun altid være din lille pige. Du ved bedst, hvad du skal gøre eller ikke gøre, men måske kan jeg komme med nogle erfaringer, du kan bruge. Erfaringer fra mit eget liv og fra andre, der har stået i det dilemma, du står i. Først og fremmest nytter de ikke noget, at skælde hende ud og bebrejde hende, hvad hun gør. Hverken med ord eller med kropssprog. Det får hende sandsynligvis til blot at trække sig fra dig. Hun orker ikke at forklare dig, at hun ved, hvad hun gør om hun så gør det eller ej , at det er hendes liv og så videre. Hun orker ikke bebrejdelser. Det, hun har brug for er din respekt, og din accept af, at det er hendes vej lige nu. Det betyder ikke, at du ikke må vise, at du er vildt bekymret, og du må også gerne udstyre hende med artikler og beskrivelser mv. Hun læser det ikke nu — men så har hun det, den dag, hun selv begynder at tænke, at der er noget galt. Der er store ligheder i adfærd, når man taler om psykopater, afhængige og dopede. Så tænk ikke så meget over, hvad der er årsagen. Det er adfærden, der er uacceptabel. Hun skal på intet tidspunkt tvivle på din kærlighed, og at du er der for hende — og det må du gerne gentage mange gange. Når det så er sagt, så er det altså ok at sætte grænser for, hvad du vil finde dig i. Hvis du ikke vil se hendes kæreste, så er du i din gode ret til at sige det. Og holde fast i det. Så må hun komme uden ham — eller slet ikke. Jeg ved, at det vil gøre ondt på dig, men du har ret til at leve et godt liv, uanset hvad din datter foretager sig. Ellers har du ikke overskud til at hjælpe hende, den dag hun får brug for det. Det vil også vise hende, hvordan man sætter grænser, og hvordan man beholder sin integritet i svære situationer. Du vil således være en rollemodel for hende. Du kan ikke fortælle hende, hvad der er rigtigt for hende — men du kan vise hende det med din egen adfærd. Du lærer hende, at du ikke vil acceptere, at nogen ikke behandler hende ordentligt. På den måde fortæller du hende, at hun har ret til at blive behandlet ordentligt. Og så kryds fingre for, at hun har fået så meget sund fornuft og omsorg i sit liv, at hendes sunde fornuft vil sejre. Og tro på, at hun kan bruge sine oplevelser til at lære noget vigtigt. Og tag gerne kontakt til en terapeut eller til et andet fornuftigt menneske, så du har en samtalepartner omkring dette. Du behøver ikke at gøre alt alene. Al mulig støtte herfra Kram Dorte tak for alle dine mange fine artikler og svar. Jeg selv er som så mange andre havnet i det jeg tror er en psykopats klør — han har ingen diagnose — så derfor vil jeg ikke kalde ham det. Til gengæld vil jeg lige kort fortælle lidt om min situation. Jeg har kendt ham i snart 11 år. Inden mig havde han mange kærester kortere varighed — for sjov og enkelte lidt længere som har sagt ham op Han var bare helt fantastisk i starten. Gav mig blomster, tog mig med på rejser, gik med på hyggelige shopping ture. Vi flyttede sammen og jeg blev gravid. Jeg har en længerevarende uddannelse bag mig og derfor en studiegæld ikke stor og der gik det galt — han ville have hus og jeg tænkte i min forelskelse — det lyder da bare fantastisk og jeg gik med på den. Vi kikkede på mange huse og han var eksperten — havde haft rækkehus før. I mens gik det op for ham at den lille studiegæld — det var grunden til vi ikke kunne få et hus og han begyndte at køre på mig — hvordan ville jeg få det betalt ud? Mine forældre betalte min studiegæld ud. Min søn flyttede også med og det var heller ingen succes — min mand blev mere og mere aggressiv overfor ham og fik min søn længere og længere ud i torvene han er retur og OK i dag — uden meen. Jeg mistede tilliden til ham — men tænkte som så mange andre — hvis bare jeg ændre mig.. Vi købte hus og han havde overbevist mig om at han havde styr på det. Da vi flyttede ind så bemærkede jeg at ingen radiatorer virkede og sagde det til ham og han nærmest overhørte min klage og derfor blev det ikke ført til protokol. Så er der gået mange år, hvor han har skældt mig ud, råbt af mig alle vegne og smækket med gud ved hvor mange døre og kylet et fjernsyn a h til som ikke virkede i forvejen. Løjet for mig — ikke om utroskab for hans mor var jo offer for det Jeg blev enormt bange for ham. Vores datter forguder han — men kan se at nu skal han til at starte på det samme med hende og det vil jeg ikke have — jeg vil ud af det. Sidste skud på stammen er at han ikke i 4 år har lavet regnskab og der gik en evighed før jeg fik ham overbevist om at han skulle have hjælp. Nu har skat lukket for en del af hans virksomhed og han har lige lokket mig til at genåbne det firma jeg havde også hans ide da vi mødtes — du skal da have et firma og sælge og jeg var naiv og tænkte lyder da interessant. Nu har jeg lukket det ned igen i dag — vil ikke være en del af al hans uro og rod i alt. Selvfølgelig er det SKAT og alle andre der er nogen idioter — han har ikke gjort noget galt. Det er en kæmpe hemmelighed faktisk for alle. Han køre sager med et par fritidssælgere og to kunder der ikke har betalt — og han møder op i retten uden nogen advokat. Kan han selv klare. Han havde en lejlighed som han fremlejede og det var kun ham der var dygtig nok og jeg skulle blande mig. I år har han måtte betale en del penge retur til en lejer fordi han ikke fik sendt et brev i tide. Det forstår han så slet ikke. Det skal lige siges at han altid — mens han har haft firma, har haft problemer fordi han ikke fik betalt regninger og lavet faktura mv. Det er noget en bekendt til ham har fortalt — det var også nyt da vi mødte hinanden bildte ham mig ind. Hver aften sover han på sofaen selvom jeg har fortalt ham hvor ked af det jeg bliver. Så sidder han til kl. Den ene dag flippede han totalt ud på mig fordi jeg lukker to døre gang og soveværelse. Han kunne ikke give mig nogen forklaring — men som så mange andre gange.. Jeg har succes i mit arbejde og en god indtægt — men han betaler ikke en krone ind til vores udgifter — vi har en aftale om et beløb — men det retter han sig ikke efter. Når jeg minder ham om det, så siger han at jeg ikke skal give ham dårlig samvittighed og jeg tvinger ham til at lukke sin butik og der får han mig jo gang på gang for det var hans drøm at have butik — men godt det går den ikke og han vil ikke høre efter gode råd, så jeg er holdt op med at blande mig. Man kan ikke betro ham nogen opgaver — han siger — det gør jeg og så gør han det ikke alligevel eller også så gør han det halvt. Så jeg kan ikke bruge det som nogen hjælp. Han lyver så utroligt tit om små ting. En gang for et par år siden tog jeg ham i at skrive beskeder til en pige på FB og jeg sagde til ham at det ville jeg ikke have og at han skulle lade være med at svare og ja der var jo masser af undskyldninger. Jeg har ikke sagt noget — jeg har fattet at han kan ikke holde sig væk fra hende. Jeg er rasende inden i og er ved at finde ud af hvordan jeg kommer ud af det her. Som du selv skriver — så er det småting på småting og det er svært ar få fortalt det ud til andre mennesker som ikke har ham så meget inde på livet. I øvrigt har jeg haft en hel fantastisk familie — så jeg har ingen forhistorik. Jeg har fortalt det til min ex kæreste som jeg havde i en 4 måneder — han har både sommerhus og vil hjælpe mig når jeg er kommet ud. Han siger at jeg bare ringer — skriver og så tænder han brændeovnen i sommerhuset. Det er et sted min mand ikke kender. Fordi han er selvstændig — så har vi meget tid hver for sig og det synes jeg efterhånden er mit held. Han forsøgte en gang sidste sommer og fik et par sure tilbagemeldinger og så er han helt færdig med den slags siger det ikke men jeg ved det Mit største problem er hans impulsive vrede uanset stedet — han kan ikke styre sig og så at jeg aldrig ved hvilket ben jeg skal stå på og den uforudsigelighed der er. Nogen gange er han det rareste og sødeste menneske og andre gang en sand djævel — og jeg ved aldrig hvornår han er hvad. Vores sexliv er også næsten helt væk. At vaske hår er næsten for ham det sammen som at være ren og der er jeg bestemt ikke enig. Han forstår det ikke. Så jeg skynder mig at falde i søvn. Hver aften er der vin på bordet og eg har fattet at det kunne være endnu en faldgruppe — så jeg er begyndt at være forsigtig. Vil ikke ende som alkoholiker. Han planlægger hele tiden ting vi skal rejser så jeg konstant må tænke — efter denne og efter denne.. Efter hun døde ville han hverken have ting eller besøge hendes grav regelmæssigt. Han har nogen enkelte ting fra hende. Hans far er også død — han gik fra hans mor fordi han fandt en anden. De to brødre ser ikke hinanden ret tit og ofte er det problem fyldt. Hans brors datter har en boaderline eller noget i den stil. Sidst vi så dem var til jul. De er kun de to brødre tilbage. Så hvordan starter jeg min rejse fra at være sammen med ham til frihed. Er der hjælp at hente til rådgivning nogen steder? Min sidste kommentar er — det er så uvirkeligt for når jeg ser på ham — så er han jo en pæn mand. Så jeg forstår det slet ikke. Som om jeg er blevet kørt over af et usynligt tog. Kære Stine Tusind tak for din beretning. Og det glæder mig, hvor klart du ser situationen. Det er meget svært at komme over benægtelsen og troen på, at det nok ikke er så slemt, og så til der, hvor du er, hvor du ser jeres forhold helt klart. Det er et rigtigt godt udgangspunkt — også hvis du vil frigøre dig. Der er mig bekendt ikke nogen rådgivning af hente her i landet til at komme fri. Mit bedste råd er at finde en god terapeut, som du kan tale med løbende og få opbakning fra til rejsen. Og derudover at finde en god advokat, som kan rådgive dig både før og efter et brud. Både økonomisk og juridisk — og hvis det hele ender i en megakonflikt, så vil en advokat kunne tage det meste af korrespondancen og konflikten for dig, så du ikke selv behøver at gå ind i den tornado, som et menneske med psykopatiske træk kan stille op med. Tag også lige en snak med din bankrådgiver inden bruddet, så du kan sikre din økonomi. Et menneske med psykopatiske træk ser jo ud som alle os andre. Vi er alle mennesker med forskellige personligheder, egenskaber, adfærd mv. Man kan ikke se de psykopatiske træk. Der er blot nogle mennesker, der mangler noget i deres personlighed — i deres personlige træk. De mangler empati, dvs evnen til at sætte sig ind i andres følelser og tage hensyn til dem — at dække andres behov. Når de sætter sig ind i andres følelser, så er det en kold betragtning, der skal hjælpe dem til at finde dine svage sider, og hvor de kan ramme dig. Når de har analyseret dig, så slukker de for knappen med interesse igen, og tænker igen kun på sig selv. De interesserer sig ikke for andres følelser og behov, men kun for deres egne følelser og behov, og de er altid på udkig efter andre mennesker, som de kan bruge til at dække deres behov — for de kan åbenbart ikke selv. De har brug for uanede mængder af opmærksomhed, anerkendelse, beundring, drama og også penge, magt og prestige er i høj kurs. Mange snylter på andre mennesker, for at få dækket deres behov uden at skulle arbejde for det. En andet væsentlig mangel de har, er manglen på dårlig samvittighed, manglen på skyldfølelse, hvilket gør dem i stand til at opføre sig nøjagtigt som de vil, uden at det på nogen måde har konsekvenser for deres sjælefred eller nattesøvn. De kan således også køre en konflikt meget længere ud, end vi andre kan. De følger sig berettiget til mere end andre, og mener også, at de er mere værd end andre mennesker. Så der er ingen særlige ydre kendetegn på psykopatiske træk, det hele er på indersiden, hvor der er store huller i de positive menneskelige egenskaber, som vi andre tager for givet. Psykopatiske træk gør et menneske tomt indeni, og alt liv leves på det ydre plan. Al mulig støtte og mange kærlige tanker til dig og din fremtid. Hav det billede på dig hele tiden, så du kan se på det eller læse din beskrivelse, hver gang du har brug for ekstra styrke. For det er der, du er på vej hen. Tvivl aldrig på at du kan få et godt liv — det kan du! Kram Dorte Kære Stine Alle vores historier er forskellige, men en del træk er de samme. Jeg er på vej ud af et 18 år langt forhold til en mand, som jeg aldrig troede jeg kom ud af fordi vi har børn sammen. Han er gået heldigvis, jeg tror at jeg selv var på vej, eller jeg håber, jeg selv var på vej. Mit bedste råd er: Start med at finde en psykolog. For der i deri dit fangeskab består. At du lever i hans virkelighed, tvivler på din egen og det, du ser og oplever og derfor hele tiden har brug for at virkelighedstjekke med verden derude — ligesom fx at du skriver på denne side. Lad være med at forlange for meget af dig selv og selv når det føles som om, du ikke tager skridt på vejen, så tager du dem. Efter et laaangt stykke tid hvem ved, hvor længe er du der pludselig. Måske skal du endda stoppe med at opsøge viden om psykopati hele tiden og i stedet begynde at lave mindfullnessøvelser og i det hele taget forsøge at mærke dig selv. For… du skal tilbage i dig selv. Åbn op over for andre, der findes mange af os og det hjælper at dele og at blive spejlet i andres forståelse. Som Anne Linnet synger: Når du ser en med det samme blik, skal du vide, han er din ven. Alt det bedste til dig, der findes et meget bedre liv til dig og du er det værd. Jeg vil ønske, at vi levede i et samfund, hvor det var ok at tage sine børn og løbe fra en psykopat. Det gør vi desværre ikke, så din opgave er større og sværere end som så. Jeg kan godt forstå, at du spørger, hvad dit våben er. Det bedste, jeg kan svare, er en god portion sund fornuft, en rigtig stor portion kærlighed til dine børn, og en stor klump is i maven, så du kan holde følelser og hoved koldt og træffe de bedst mulige beslutninger for dig og dine børn. Dine børn har kun en forælder, der kan vise dem, hvad kærlighed, empati, samvittighed og accept af dem som mennesker er for størrelser. Derved har du en meget stor og vigtig opgave i deres liv. Den er ikke nem, men den er vigtig for dine børn. De har brug for en rollemodel, og helst en rollemodel, som ikke lader sig manipulere af deres mor. På et tidspunkt vil de selv kunne se forskellen på jer, og på trods af deres kærlighed og loyalitet til jer begge, så vil de træffe deres egne beslutninger og skabe deres egen distance, hvis det er nødvendigt. Indtil da har de kun dig til at beskytte dem. Kærlig hilsen Dorte Hej Dorte. Jeg har læst din artikel om og om igen, og vil nu prøve at forklare hvad det er jeg har oplevet gennem det sidste halve års tid. Kunne godt bruge lidt råd omkring hvordan jeg bedst tackler den opståede situation. Min historie er lidt anderledes end de andres, omend ligeså kompleks, here goes; Min datter på 17 blev kort efter sommerferien 2015 kæreste med en sød fyr. Historien om de to er at de har kendt hinanden i ca 5 år forud for at de blev kærester, idet at den uge mand som idag er 19 år er søn af min nye mands fætter jeg blev skilt fra min datters far for ca 7 år siden På den måde havde de to unge set hinanden til diverse familiekomsammener, og jeg havde nok fornemmet at de havde et godt øje til hinanden. De er utrolig glade for hinanden, præcis som man skal være i deres alder og efter 6 mdr. Hun har med stigende kraft de sidste måneder udset sig min datter som syndebuk i hendes liv. Hun er sygeligt kontrollerende i forholdet til hendes søn, skriver til ham på SMS og div. Han har gennem mange år dyrket motocross, og de senere år på rimelig højt plan, han er faktisk super dygtig, og hans mor bruger rigtig mange kræfter på at fastholde ham i hans sport. Hun har hyret en personlig træner til ham, de investerer i nyt gear til ham hele tiden, ny maskine, nyt udstyr, sørger for sponsor aftaler mm. Alt sammen meget godt, men i hele det her spil, har hun så besluttet sig for at der ikke er plads til min datter! Hun gør derfor alt hvad hun kan for at svine min søde pige til. Kalder hende en møgsæk, en bondetøs, en luder, skriver til sønnen at han er til grin overfor alle venner pga at de er i familie hvilket de jo overhovedet ikke er! Min datter er ingen af delene, men alle hendes beskyldninger mod min datter passer perfekt på hende selv! Min datters kæreste har givet hende fuld adgang til hans beskeder via Facebook, og det er der langt de fleste grimme meddelelser kommer. Der er så mange væmmelige ting, jeg nævner her nogle få eksempler; moderen skriver til sønnen og fortæller om hvordan hans far knokler med at reparere hans maskine mens han er hos kæresten. I samme besked skriver hun at hun ikke håber faderen falder i søvn bag rattet han er lastbilschauffør og kører sig selv ihjel om natten, for så er det jo sønnens skyld! I en anden besked beskriver hun hvordan sønnen er ondskabsfuld og beregnende og kun tænker på sig selv og sine egne behov for at køre cross, og at hun og faderen højst sandsynligt må gå fra hus og hjem pga hans dyre hobby! Et andet eksempel er at hun efter et skænderi med faderen, forlader deres hjem og bliver væk i flere timer uden forklaring til sin familie. Jeg har bedt min datter gemme de mange grimme beskeder, der er så meget at man tror det er løgn! Hun har kopieret det hele over på sin pc, mest fordi vi nok egentlig frygter at vi en dag kan få brug for at ha noget på hende. Jeg er ansat i det offentlige, har som omsorgsperson skærpet underretningspligt, og det mest groteske er måske at det samme er kærestens mor, dog i en anden kommune. Hun sidder faktisk i en stilling hvor hun selv har med udsatte børn og unge at gøre! Jeg er målløs, og står nu i det dilemma der hedder at jeg virkelig føler at jeg burde gribe ind og underrette den pågældende kommune om hvad jeg er vidende om. Omvendt ber min datter mig selvfølgelig om at lade være, da hun frygter at de slet ikke må se hinanden mere hvis jeg gør alvor af mine tanker. Kæresten er jo som sådan ikke mindreårig længere, men der er en yngre bror på alder med min datter, og i forhold til ham har jeg jo faktisk skærpet pligt til at underrette om de forhold der er i hjemmet. Hvad kan jeg gøre? Jeg har tænkt på at køre på besøg hos dem, sammen med min mand, og her konfronterer dem med vores viden. Jeg har læst et andet sted at hos psykopater kommer man længst med en kærlig bestemthed, og jeg tænker om det vil gøre en forskel hvis jeg udlægger det som omsorg for hende og hendes drenge, at vi gerne vil hjælpe dem ind i et behandlingsforløb hvor de kan få den fornødne hjælp, hele familien. Men, at hvis hun ikke tager imod den fremstrakte hånd og ændrer adfærd, så vil vi gå videre med vores viden, og de mange eksempler vi har på manipulation og omsorgssvigt vil blive rullet ud foran fx hendes arbejdsgiver! Hvad er dine tanker? Kan hun overhovedet ændre adfærd? Allerførst er det vigtigt at forstå, at en psykopatisk mor mener, at hun ejer sine børn. Det er hun slet ikke i tvivl om, og hun vil reagere med stor kraft, hvis de forsøger at undslippe hende. Hun mener også, at hendes børn er sat i verden for at dække hendes behov for anerkendelse, prestige, omsorg, penge og meget meget mere. Hun har sandsynligvis ikke de store følelser for sine børn, og hun ser dem slet ikke, sådan som de er. Hun ser kun spejlet af sig selv i dem, og derudover ser hun dem som redskaber. I dette tilfælde åbenbart som et middel til berømthed. Han skal blive berømt, fordi hun så vil tage æren for det. Hun mener i bund og grund ikke, at det er sønnen, der gør det godt — det er hende selv, der gør det godt. Hun har født ham, hun ejer ham, så det er hendes triumf, han udfører. Og nu har hun så besluttet sig for, at din datter står i vejen for hendes drøm. Ikke for sønnens drøm eller hans succes, nej for hendes egen egoistiske drøm. Og når en mor med psykopatiske træk beslutter sig for at nogen står i vejen for hende, så bryder helvede løs. Det er også helt normalt, at tage sit barn som gidsel for eksempel ved at gøre barnet afhængigt af sig — i dette tilfælde økonomisk. For så har hun en klo i barnet, der ikke kan slippe væk, og så er der frit slag for at mishandle barnet psykisk i samme ombæring. Det tilfredsstiller moderens behov for kontrol. Jeg ved godt, at det lyder meget lidt sympatisk, men det er desværre en normal adfærd for en psykopat. Du spørger om en konfrontation vil virke. Det kan være, at det virker, men der er også en stor sandsynlighed for, at det kun gør ondt værre. En psykopat elsker og lever for drama, konflikter, kampe og kaos. Det er lige så vigtigt for dem, som ilt er for os. De kan ikke leve uden. Det er en vej til opmærksomhed, og al opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed — positiv eller negativ er lige meget. Det er kun en psykopat, der bliver isoleret, der lider. Så psykopaten vil sætte ind med alle midler for at tage kampen op. Hun vil bruge andre mennesker, sin søn, sin mand, sin arbejdsplads. Alt for at vise dig og din datter, at det er hende, der bestemmer. Og det vil gå hårdt ud over hendes søn og din datter — og måske også dig. En psykopat tager kampen ud til sidste åndedrag, og det er der ikke mange af os andre, der kan holde til. At true hende med at indberette hende, kan måske virke, hvis hun tror på dig. Men hævnen vil komme på et tidspunkt, blot fordi, du tillader dig at gå imod hende. Det vil ramme hende på hendes image og hendes følelse af prestige og indflydelse på jobbet, så det vil virkeligt ramme hende at miste sit job. På den anden side er psykopater eksperter i at manipulere med andre mennesker og få kritikere til at fremstå som idioter. Så hun han sagtens gå hen og vinde kampen. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre i din situation, for det kan du kun selv vurdere. List fordele og ulemper ved de muligheder, der er. For at beskytte jer selv, og for at beskytte jeres datter, så vil jeg foreslå, at I ingen kontakt har med kvinden. At ingen af jer er på de sociale medier med hende, at I har blokeret hendes telefonnummer mv. Fortæl hende, at der ligesom, der er giftige buske og træer, som man kan blive virkeligt syg af at spise bærrene af, således er der også mennesker, som man skal holde sig langt fra, hvis man vil beholde sin psykiske sundhed. Det er jeres svigersøn, der sidder med afgørelsen, om han vil frigøre sig fra sin mor. Om han kan, og om han vil. Det eneste I kan gøre, er at fortælle ham, at han er god nok, og at I holder af ham. Det er en megasvær situation, han sidder I, og I kan ikke løse den for ham. I kan give ham et frirum, hvor han bliver accepteret, som den person han er — hvilket vil være noget helt nyt for ham. Fortæl ham, at I holder af ham, også selv om han ikke bliver verdensmester, og i stedet vælger at blive mekaniker. For måske er det at køre egentligt ikke hans drøm mere, det er måske blevet hans mors drøm? Og måske vil han egentligt bare helst have fred i et roligt liv? Ingen ved det udover ham, men han fortjener nogle, der holder af ham, og som accepterer ham ubetinget. Narcissist er det mest almindelige udtryk i engelssproget litteratur om denne type mor. Prøv at tage skyklapper på, når det drejer sig om hans mor — ignorer hende, lad være med at reagere på hendes opførsel, lad være med at tale om hende, beskæftige jer med hende eller tage hendes udbrud alvorligt. Hun er syg — ikke at I skal have medlidenhed med hende, for intet vil ændre noget ved det. Den metode betyder, at psykopaten intet får ud af jer, og derfor må se sig om efter andre, som gerne vil køre videre i drama karrusellen med hende — for det er hendes egentlige ærinde. Den er nogle gange ret effektiv. I må så nok lære at bide i en bordplade, når hun kører på, i stedet for at reagere på hendes provokationer. Hans begrundelse var at han ikke kunne stå imod sin mors angreb længere, og bare havde brug for ro. De unges brud kom lige umiddelbart før vores yngre datters konfirmation, hvilken hele deres familie var inviteret til. Min mand og jeg besluttede i samråd med vores piger, at vi ville melde ud at vi ikke ønskede forældrenes deltagelse i festen, det ville simpelthen blive en falsk affære. Samtidig skrev vi en besked til begge drenge om at de stadig var velkomne, men vidste jo godt at det ikke kom til at ske. Oven i købet valgte vi min mand og jeg at skrive en personlig besked til min mands nevø, hvor vi beskev vores viden om tingene, og gav ham vores fulde støtte og tilbød ham osse at kunne komme til os til hver en tid. Osse selvom der måske ville gå år inden han fik samlet modet til at tage kampen op! Vi har aldrig fået noget svar fra ham. Fra moderen modtog vi til gengæld flere kradse udmeldinger. Vi havde i vores besked til hende ladet skinne igennem at vi kendte til hendes grimme beskeder og at vi ikke på nogen måde kunne stå inde for hendes opførsel. Vi opfordrede hende samtidig til at skifte kurs, dog uden at true hende med noget. Hendes svar var bla at vi var sindssyge og at det var os der manipulerede med hendes dreng. Og at hun osse havde tænkt på at afbryde kontakten til os. Alt dette har vi aldrig reageret på, og i dag har vi intet hørt fra hende over et par måneder. Således endte historien jo godt for vores lille familie, alt er igen idyl her hos os, men ikke sjældent går mine tanker til de to stakkels drenge i familien, som dagligt må ligge ryg til hendes ondskabsfuldheder! Knus og tak Således Kære Den rådvilde Tusind tak for din tilbagemelding. Det er rigtigt dejligt at høre, at en situation, der kunne være endt meget grimt har løst sig. Og al mulig ros til dig og til jer som familie at komme igennem det med gode samtaler, kærlighed og fællesskab — og med jeres integritet i behold. Jeg tror, at I har gjort noget meget vigtigt ved at sende en personlig besked til nevøen. Han kan ikke svare, men jeg er sikker på, at det har — eller får — meget stor betydning for ham. Og at det på et tidspunkt vil være afgørende for ham, når han er parat til at gøre sig fri. Jeg ville sådan ønske at nogen i sin tid, da jeg gik helt alene med min mor og den boble, hun havde lukket mig ind i — at nogen havde fortalt mig, at de så, hvad der skete, og at de tilbød mig hjælp. Bare at vide, at nogen faktisk så mig og mit liv, og at det ikke var min egen skyld det hele, ville virkeligt have gjort en forskel. Jeg ville ikke have kunnet tage imod hjælpen, eller have svaret på en sådan besked, men det ville have været en meget vigtigt anerkendelse, som jeg ville have brugt til at finde ud af, hvad der foregik og til at komme fri. Når jeg var parat. Intet nyt under solen der. Hun vil sandsynligvis bagtale jer til alle, der gider lytte — men blæs på det. Og er der forøvrigt noget som psykopater hader, så er det sandheden, og specielt sandheden serveret på en rolig og velovervejet og saglig måde. De kan ikke lide at blive eksponeret. De går til modangreb, men tænker sig om en ekstra gang, inden de prøver igen. Så tillykke med jeres flotte håndtering af situationen og al mulig held og lykke fremover — for jeg alle. Kærligst Dorte Hey Nu er jeg ikke på psykolog, men jeg er vokset op med en mor, hvor det bliver mere og mere tydeligt for mig, at hun må have nogle borderline træk af en art eller måske nogle psykopatiske træk. Hun er manipulerende, hun hundser med min far, hun kan ikke udsætte egne behov etc. Det er svært at sige sådan om sin mor. Alligevel, eller nærmere på trods, for det har sat sine spor En evig dårlig samvittighed og en altid konstant opmærksomhed på andres behov, samt manglende evne til at møde gode mænd og dermed ingen børn og familie , er jeg ret stærk og rejser mig hver evig eneste gang jeg falder. Fordi jeg har haft en far, der elsker mig ubetinget. Han er det mest empatiske menneske på denne klode. Og så er han innovativ og livsglad og har en kæmpestor social omgangskreds, fordi andre mennesker bare elsker ham. Min mor har ikke sin egen omgangskreds rigtig. Så jeg føler mig grundlæggende elsket. Eller følelser, som ikke involverer hendes egne behov. Hun kan give gaver og det er hendes måde at vise kærlighed på. Hvad jeg ville ønske min far havde gjort er, at han ikke havde ladet sig kue af min mor. Min far har balanceret på en knivsæg. Han har været loyal overfor min mor, hvilket jeg sætter pris på, men han måtte godt, når det var åbenlyst, at hun overskred mine grænser, have banket i bordet og sat hende på plads. Han har nærmere hvisket grænserne for hende. Jeg har til gengæld kæmpet og den dag i dag har hun respekt for mig, men at skulle sætte grænser for min mor er et evighedsprojekt. Sæt hende på plads med kærlighed og kærlighed til dine børn. Men lad være med at bagtale hende eller ydmyge hende. Jane Kære Jane Tusind tak for din kommentar, og stort klap på skulderen over, at du har kunnet finde en balance i forholdet til din mor. Det er der mange, der har rigtigt svært ved. Jeg vil lige tilføje, at jeg har hørt mange historier, der omhandler den raske og empatiske ægtefælles måde at omgås den syge og uempatiske ægtefælle på. Jeg hører ofte kritik fra børnene om, hvorfor far ikke sagde fra, hvorfor han ikke beskyttede mig mere? Den anden side af historien er ofte, at faren har valgt at blive i ægteskabet for at beskytte sine børn. Han har godt vidst, at gik han sin vej eller blev skilt, så ville han ikke se sine børn. Og han ville derfor heller ikke kunne vise sine børn, hvad kærlighed og omsorg er for størrelser. Uanset konsekvenser for børnene. Derfor er der så mange mænd, der bliver. Der vælger at have et dårligt liv med en kvinde, der ikke kan elske, og som kun tænker på sig selv. Og de gør det for børnenes skyld — og for at kunne være i nærheden af børnene. Så måske har din far hvisket grænserne til din mor, for at kunne blive i dit liv, og elske dig på den måde, han har gjort? Kærligst Dorte Jeg har nu 3 gange læst alt det du har skrevet om at have en sygopat tæt inde på livet, min eks. Alt det han har budt mig og som jeg har været igennem de sidste 5 år.. Fået mig til at lyve, han fortalte mig tit at jeg jo ikke er så klog, været utro, taget fat i mig tit efter at han havde drukket. Kaldte mig så grimme og sårende ord: so, luder, egoist og at jeg havde en sørgelig krop.. Gjort det forbi med mig mindst 20 gange, når jeg lige følte at nu går det godt og der var ro på… Når jeg så blev gal og fortalte ham hvad det gjorde ved mig, undskyldte han og sagde at det var fordi at han var frustreret og elskede mig så højt og var bange for at miste mig.?? Han er taget i at lyve rigtig mange gange, men hver gang nægtede han og sagde : du jo syg! Han skulle hele tiden bekræftes med kys, kærtegn og søde ord, hvis jeg ikke gjorde det, blev jeg straffet med kulde og ondhed.. Han sagde meget sjældent til mig: ej hvor ser du godt ud, når vi sammen skulle noget, men jeg skulle mindst 20 gange fortælle ham at han så godt ud! Jeg kunne heller ikke finde ud af at lave mad, hele tiden fik jeg af vide at jeg gjorde det forkert jeg har 3 børn og de har alså alle overlevet med min mad.. Mit tøj var heller ikke godt nok til ham, han ville have jeg skulle gå i det han godt kunne lide og tændte på! Når jeg havde været til frisør blev det ALDRIG kommenteret men gud nåde og trøste hvis jeg ikke kommenterede når han var blevet klippet! Og vores økonomi var lidt stram til tider, så var det mig der blev bedt om at låne penge hos veninder.. Og når jeg så prøvede at tale med ham om at vi blev nød til at spare og købe billigt, så var jeg SUR og NÆRIG.. Jeg blev til sidst syg, tabte 20 kg på 2 måneder skal lige sige at jeg IKKE er overvægtig og blev indlagt med fandt ingen sygdom men som de søder læger sagde : Vi tror det er psykisk.. Mine nære veninder var jo ærlige når de sagde: du ser så træt og trist ud du er jo kun skind og ben! Mine forældre græd når de så mig! Jeg kunne skrive og skrive men stopper nu.. Jeg har endelig nu, efter 5 år sagt STOP!! Hende min familie og veninder savner.. Kan mærke at det kommer til at tage tid, føler mig jo som intet lige nu! Og har samtidig fået en gæld som jeg er røget i RKI med! Kære Louise Tak for din kommentar, det varmer så dejligt, når andre kan genkende sig selv i det, jeg fortæller. Og held og lykke til dig og din vej i livet. Husk, at det er de mennesker, der har oplevet størst kriser, der blive de smukkeste og de stærkeste mennesker. Lige som en diamant, der bliver til den hårde strålende sten, den jo er, ved at have startet som et stykke sort kul, der har været udsat for et enormt pres. Kram til dig Dorte Kære Dorte Tak for din historie. Og tillykke med, at du har sagt stop og er i gang med at bygge dig selv op igen. Som du selv siger, så kan det godt tage noget tid, det har det også gjort for mig. Men det kan lykkes, og med et skridt ad gangen, så kan det kun gå fremad. Livet er godt, også selv om vi har noget bagage, som vi slæber med os. Det positive ved en sådan barsk historie, er, at når vi er igennem den, og har fundet os selv så nogenlunde igen, så opdager vi, at vi er blevet meget kloge mennesker, der har lært at være taknemmelige, ydmyge, og som har stor forståelse for andre mennesker og deres kampe. Og det er altså ret fedt, så glæd dig til at opdage, hvor meget du har lært af al den smerte. Det er ikke fordi, jeg vil ønske den smerte for nogen, men når vi nu har været derude, så er det rart at vide, at den faktisk kan bruges til noget! Du har været udsat for psykisk terror fra din psykopat. Det får man Post Traumatisk Stress af! Det giver stress, depression, angst, mareridt og en helt masse mere. Så vær rigtigt god og kærlig ved dig selv, du har brug for at restituere, du har brug for at hele dig selv, både din krop og din psyke. Din selvtillid og dit selvværd er systematisk blevet nedbrudt af et andet menneske, og du skal nu i gang med at finde det frem igen — eller bygge det op bunden igen. En metode, som de fleste psykopater bruger, er, at de starter med en charmeoffensiv af de helt store. En der gør dig forelsket i dem. Det skaber nogle kraftige stoffer i hjernen, der får dig til at føle dig fantastisk godt tilpas, og det er stoffer, som er afhængighedsskabende. Når først du er afhængig, så går der et spil i gang, hvor psykopaten stille og roligt, en lille bid af gangen, vænner dig til at blive rædselsfuldt behandlet. Små ting, som vrede, små løgne, kulde, kritik. Efterfulgt af charmerende glatten ud og forsikring af kærlighed. Psykopaten har en lille konkurrence gående med sig selv om, hvor meget han kan strække mishandlingen, uden at du går. Og hver gang han har fået dig et skridt længere ud i fortvivlelse og afmagt, så har han vundet. Og det er egentligt det vigtigste for ham. At se, hvor langt han kan drive andre mennesker ud, og samtidigt beholde dem til at dække sine behov. Helt egoistisk og hensynsløst. At du bliver psykisk og ofte også fysiks, seksuelt og økonomisk nedbrudt, det er efter hans opfattelse dit eget problem. Så igen tillykke med din nye frihed, og jeg håber, at du vil betragte din healing som en gave til dig selv — og til andre mennesker. Kærlig hilsen Dorte Kære Isabella Tak for dit spørgsmål. Jeg kan egentligt ikke lide at opdele mennesker i gode og onde. Jeg tror ikke rigtigt på ondskab. Men jeg tror på, at nogle har nogle problemer, der gør, at de fremstår som onde. Psykopater er kendetegnet ved, at de ikke har samvittighed, de kan ikke sætte sig ind i andre menneskers følelser og de mener, at de selv er bedre end alle andre mennesker, og derfor er berettiget til at udnytte disse. Det er en personlighedsforstyrrelse, som de ikke kan gøre for. Men de ved godt, hvad de gør, og de kan også godt ændre adfærd, hvis ellers de ville. Det vil de bare ikke, og ingen kan få dem til det. Mennesker med den form for forstyrrelse kan svinde, snyde, lyve, begå vold og endda mord uden at det rører dem. Og den del af psykopaterne, der bliver kriminelle har masser af forklaringer på, at de gør som de gør. En psykopat, der har slået et andet menneske ihjel, kan sagtens give som forklaring, at vedkommende bare kunne have ladet være med at tale til ham. Ellers burde de vide, hvad der kunne ske. Nogle af de mere almindelige hverdagspsykopater — eller narcissister, som nogle kalder dem — kan sagtens være meget hjælpsomme mennesker udadtil, men vil næsten altid være meget kolde og hårde mod deres nærmeste. Og de mennesker, som de er hjælpsomme overfor, vil ofte også mærke, at der bliver krævet gengæld for venligheden. Så min mening opsummeret: Jeg tror ikke på at psykopater er onde eller gode mennesker, jeg tror, at det er mennesker, der er syge. At det er mennesker, der har en fejl i kodningen af de personlige træk, vi alle har, og som gør, at vi kan være sammen med andre mennesker på nogenlunde fornuftig måde. Psykopater kan ikke finde ud af at være sammen med andre mennesker på en normal måde, de har simpelthen ikke evnen til det. Jeg håber, at jeg besvarede dit spørgsmål. Kærlig hilsen Dorte Min x-kone er fra Filippinerne vi var gift i 9 år. Det første tegn jeg husker var at hun ville efterlade sin søn på 3 år. Så var der hendes løgne der var konstante og ofte meget lange historier for at bortforklare et simpelt nej. Så var det med sønnen som kom til DK halvt andet år efter min kone. Hun var meget opfarende imod ham og truede konstant med at sende ham tilbage til Filippinerne I det hele taget var hun ufølsom med børnene og hvis de slog sig fik de bare at vide at det var deres egen skyld. Så var det hendes skuespil hvis hun ikke fik sin vilje. En gang gik hun så langt at jeg kontaktede vagtlægen og hun kom i ambulance på hospitalet, hvor lægen fortalte mig, at hun ikke fejlede noget, men bare var ked af det.

Jeg giver dig gerne redskaber og vejleder dig. Jeg tænkte slet ikke på at hun læste med…………. Jeg forsøgte at tage en snak med hende tidligt i forløbet, hvor hun ender med at sidde og råbe og skrige ad mig — der gravede jeg min egen grav. Det ville hun selvfølgelig ikke, så vi sluttede der. Jeg vil ikke få ham til at føle sig ikke elsket af elements pga sin diagnose. Bare at vide, at nogen faktisk så mig og mit liv, og at det ikke var min egen skyld det hele, ville virkeligt have gjort en forskel. At give Gud ansvaret for alt i verden, det lyder også umiddelbart som en dårlig undskyldning for, at man ikke selv vil påtage sig ansvaret for noget. Men når vi snakker med andre, er det jo sol modsat. Hun er først nu på behandlingshjemmet ved at få lukket op for den del af hendes liv, og vil nu til bunds i test psykopat chef der egentlig foregik i hendes barndom. Da vi flyttede ind så bemærkede jeg at ingen radiatorer virkede og sagde det til ham og han nærmest overhørte min klage og derfor blev det ikke ført til protokol.